Referencer

Gerlev samarbejder med mange forskellige danske og internationale aktører for at udbrede den legende bevægelse. I forskningssammenhæng arbejder vi tæt sammen med primært Syddansk Universitets Center for Idræt, Sundhed og Civilsamfund (CISC), omkring projekter, der søger at afdække, hvordan vi kan bruge legen i forskellige sammenhænge og ikke mindst omkring spørgsmål som: Hvad gør legen ved mennesker?

 

Det siger vores kunder om os (brug pilene for at se flere)

"Vi havde en dejlig dag i Gerlev i går. Udover det helt igennem skønne vejr fungerede alt super godt. Maden var fantastisk og vores lege-instruktør Daniel imponerede os alle med sin charme, entusiasme, energi og store faglighed. Vi fik fuld valuta for den investerede tid! (...) Vi spreder budskabet om Gerlev som et utrolig dejligt sted at holde personalearrangementer."
Trine Tybjerg Holm, souschefHD- og Mastersekretariatet på SDU
Jeg vil bare sige tak for en super god og meget morsom dag. Vi fik alle grinet og rørt os på en rigtig god og sjov måde. Jeg tror de fleste af os kunne mærke dagen i kroppen også nogle dage efter. Mine kolleger er alle meget positive og vi har snakket meget om legene og de redskaber, vi fik af dig. Der er også mange roser til dig og din måde at få os alle sammen med i legen og efterfølgende sætte de forskellige lege ind i en arbejdsrelateret virkelighed. Alt i alt en rigtig god dag med mange dejlige oplevelser i nogle skønne omgivelser. En sådan dag SPAR Danmark varmt kan anbefale til andre.
Helle Clausen, marketingskoordinatorSPAR Danmark A/S
Vi var otte kolleger, som tog til Gerlev Legepark for at deltage i Playbuilding. Vi havde brug for se hinanden på en ny måde, idet vi havde været gennem mange omvæltninger på vores arbejdsplads og havde svært ved at fungere optimalt i vores nyoprettede gruppe. Det var dejligt at lege sammen. Vi fik i løbet af legene et mere positivt syn på hinanden, fordi vi oplevede hinanden i nye, sjove situationer. Jeg var imponeret af instruktøren, og den måde han fik os inddraget på. Alle kunne være med, og alle synes det var sjovt, så det sociale fungerede fint. Vi grinede meget sammen. At vil skulle røre ved hinanden – fx holde hinanden i hænderne og fange hinanden under legene - var med til at nedbryde grænser og få os videre i vores fælles udvikling. Vi gennemførte også nogle interessante tillidsøvelser, der var med til at skabe bedre relationer imellem os. Dagen efter Playbuilding-legene holdt vi selv et seminar på Gerlev, hvor vi bl.a. fulgte op på den første dags oplevelser og diskuterede opbygningen af vores nye enhed i et nyt lys. Gennem Playbuilding har vi fået øget kendskab til hinanden som personer – og dermed øget respekt for hinanden.
Seniorrådgiver Annedorte VadCopenhagen Business School
Vi havde brug for teambuilding-aktiviteter, der involverede alle. Vi er 50 medarbejdere i DuPonts forsknings- og udviklingsafdeling i Brabrand, og vi har tidligere oplevet, at nogle former for teambuilding kan være både voldsomme og fysisk udfordrende. Det betyder, at ikke alle kan være med. Gerlev Legeparks Playbuilding blev derfor en stor succes, da samtlige medarbejdere i afdelingen deltog i de planlagte aktiviteter med liv og sjæl. To professionelle og meget velforberedte instruktører kom til Brabrand og ledte os gennem legene, og de udfordrede os på sjove og anderledes måder. Instruktørerne var meget bevidste om, hvem de havde med at gøre. De sørgede for, at vi alle – yngre som ældre - blev involverede. Oplevelserne med Playbuilding har været med til at sikre, at vi bliver ved med at føle os som én samlet afdeling, selv om vi til hverdag arbejder på vidt forskellige områder. Vi fik styrket vores følelse af fællesskab og blev opmærksomme på, at vi hver især har en rolle at spille på arbejdspladsen. Humøret var højt hele vejen igennem. Vi legede sammen. Vi grinede sammen. Det var en superdag med Playbuilding.
Research Assistant Lene M. JensenDuPont Industrial Biosciences
Vi havde samlet 30 HR-professionelle fra Nordea Wealth Managements europæiske HR-organisation på et to-dages-seminar i svenske Ystad. I løbet af dette seminar havde vi brug for et energi-afbræk. Playbuilding fra Gerlev Legepark var supergodt til give os ny energi og sætte nye perspektiver på vores dialog med hinanden. Der er tale om et meget simpelt og meget effektivt koncept, som gav os alle god læring omkring vores kommunikation. Det er sjovt at lege. Det er ikke noget, vi gør ret meget som voksne. Her var det ganske legitimt, og alle kunne være med. (...) Kollegerne har givet meget positiv feedback på legene. Vi taler stadig om dem. Vi fik bl.a. øjnene op for, hvordan vi bør være mere opmærksomme på den nonverbale kommunikation i vores dagligdag.
HR Teamleder Lotte SchifferNordea
”Gerlev Legepark gennemførte et stort Playbuilding-program for vores 500 medarbejdere i Slagelse Kommunes hjemmepleje over en periode på halvandet år. Vi ønskede at gøre en indsats for at fremme trivslen og samarbejdet i de enkelte grupper, som hjemmeplejen består af. Vores social- og sundhedshjælpere er ikke alle på samme boglige niveau, så i stedet for at fokusere på teoretiske budskaber om det vigtige i at samarbejde, synes vi, at Playbuilding var en sjov og alternativ måde at bruge legen på til at styrke sammenholdet i grupperne. Samtidig er der et sundhedsfremmende element i legen, som passer fint ind i vores arbejdskultur. Legene i de forskellige grupper forløb fint. Instruktørerne var meget professionelle. De havde en smittende begejstring, der gjorde, at alle kom med. Også dem som i første omgang ikke ønskede at deltage. For nogle kunne det været lidt grænseoverskridende at skulle lege, men der gik ikke længe før alle var aktive med smil på læben. Det var sjove dage. Hver gruppe fik efter legene udleveret en af Gerlev Legeparks legetasker med redskaber og instruktioner til en række lege. I flere teams kan man godt finde på at starte et møde med én af legene, før det egentlige møde går i gang. Det er en god icebreaker til den mere formelle dialog. Medarbejderne kan også låne taskerne med hjem og lege med familie og venner. Playbuilding har været med til at styrke fælleskabsfølelsen på vores arbejdspladser. Det er vigtigt, for når medarbejderne trives, smitter det af på vores borgere. Og det er jo dem, vi er her for at hjælpe.
Områdechef Hanne DuffySlagelse Kommune
I Finansforbundet arrangerer vi hvert år en medlemsweekend for service- / tekniker og betjente i den finansielle sektor, hvor medlemmer fra hele landet deltager. Vi har løbende fokus på, hvordan vi kan inspirere og udvikle vores medlemmer med såvel faglige som sociale kompetencer, herunder at blive bedre til at samarbejde og til at styrke relationerne til kollegerne på arbejdspladsen. På en sådan weekend valgte vi at tilbringe en dag i Gerlev Legepark med Playbuilding. Det blev en virkelig god oplevelse for de 45 deltagere. (...) Nogle var måske lidt skeptiske i starten, men i løbet af et kvarter var alle i fuldt vigør. Vi fik masser af frisk luft, mange grin – og god mad undervejs. (...) Mange var glade for at få disse perspektiver på arbejdssituationen, og vi fik en del aha-oplevelser.
Administrator Evy GrønvallFinansforbundet

Af større kunder og samarbejdspartnere kan nævnes:

  • Novo Nordisk
  • Leo Pharma
  • Nordea
  • IKEA
  • Mærsk
  • Bane Danmark
  • Kulturministeriet
  • Finansforbundet
  • Flere danske universiteter og højere uddannelsesinstitutioner
  • Professionshøjskoler
  • Erhvervsskoler
  • Slagelse Kommune
  • samt skoler og dagsinstitutioner i det meste af landet.