Legeskibet

Legeskibet er et samarbejde mellem Gerlev Legepark, Gerlev Idrætshøjskole og Lauritzen Fonden, som har bevilget 16 mio. kr. til projektet. Formålet er at udvikle den særlige danske bevægelses- og legekultur, og projektet følges tæt af Syddansk Universitet, der vil sikre en løbende vidensopsamling og dokumentation af effekt.

Knap 4,5 mio. danskere bor i nærheden af en havn og vil kunne få glæde af Legeskibet. Det vil lægge til i de enkelte havnebyer i en uge eller to ad gangen, og uddannede ”legematroser” fra Gerlev Legepark vil skabe skræddersyede aktiviteter på kajen i samspil med havneområdets beboere og byens øvrige borgere.

Legeskibet vil sejle rundt til Danmarks havnebyer i sommerhalvåret og vil i vinterperioden vende tilbage til de forskellige byer for at evaluere effekten af sommerens besøg i samarbejde med de respektive kommuner og øvrige interessenter.

Se sejlplanen og læs mere om Legeskibets formål, mission og vision på www.legeskibet.dk


Kontakt:

Kontakt os for mere information om Legeskibet:

Telefon: 58 58 40 65
Eller mail: legeparken@gerlev.dk