Virtuelt besøg: kig dig omkring i Gerlev Legepark

I Gerlev Legepark kan du stifte bekendtskab med tusinder af års legekultur for børn og voksne, og du deltager selv aktivt i legene. Du kan udfordre din familie, venner og kollegaer i alt lige fra vikingetidens styrkelege til selskabslege fra den gamle landbrugskultur, samt dyste i nogle af de mere end 50 spil fra hele Europa, som er at finde på spillepladsen. Her finder du alt fra glemte legeskatte som Frøsnapper og Klimbak til velkendte haveklassikere som Kubb og Boule. Legene er forklaret med illustrationer og kortfattet tekst.

Inkluderet i éntreprisen tilbyder vores professionelle instruktører også fællesleg for alle gæster en gang om dagen, kl. 12.00.

Ud over de gamle spil på spillepladsen, har Gerlev Legepark også shelterplads, kamp- og vikingeområde og meget mere. Tag den virtuelle tur i Gerlev Legepark og gå på opdagelse i parken, eller vælg et legeområde ovenfor for at læse mere.