Spillestand

Gerlev Legepark opsætter en spillestand med adskillige forskellige gamle spil fra hele Europa og har 1 instruktør tilknyttet som igangsætter og tovholder på standen. Der er her lagt op til flere timers hygge og sjov for alle aldre fra børn til voksne og ældre.

Gerlev Legepark har gode erfaringer med at lave arrangementer med gamle spil til firmaarrangementer, familiefester, byfester, festivaler og ved temadage.

Vi kan tilbyde jer et program med masser af leg, latter, udfordringer og godmodig kappestrid med historiske lege og spil.

Vores instruktører kommer ud og stiller en spille-workshop med fine gamle træspil op, og der indbydes til sjov og leg for institutioner, byens borgere, familier og turister. Spillene og legene er både sjove selv at deltage i og spændende at være tilskuere til.

Vi medbringer:

  • Pirkentavl nævnt af Chr. d. 4.
  • Hammerspil fra Flandern i Belgien
  • Frøsnapper fra Nederlandene
  • Skubbe mønt fra 1500-tallets England
  • Hollandsk Glidebord fra middelalderen
  • Tallerkenspil fra Picardiet i Nordfrankrig år 1685
  • Markus & Lukas, nævnt i visen om erobringen af Kalmar 1611
  • …og mange flere lege og spil.

Legeparken sender altid 1 instruktør af sted sammen med spillestanden, som primært hjælper deltagerne i gang med spillene. Ved hver aktivitet er der desuden skilte, som i enkel tekst og tegning viser, hvordan man spiller eller leger, samt – hvis muligt – beretter om spillets oprindelse.


Priseksempel:
Spillestand + instruktør i 4-5 timer: kr. 5.000,-.

Hertil kommer transport, der udregnes efter statens takster.

Hvis arrangementet ligger efter kl. 16.00 kommer der 25 % oveni prisen.


Ring til Gerlev Legepark

Ring og få en snak med os, så kan vi tilpasse et tilbud til jeres behov.


Få et tilbud fra Gerlev Legepark

Dit navn*

Din e-mail*

Emne

Din besked*

*Skal udfyldes

Leg for institutioner:


Læring for institutioner:

Copyright © 2015 Gerlev Idrætshøjskole. All rights reserved.