ASFALTBANE OG PARKOURPARK

Lege- og bevægelseskultur fra bymiljøet

I Legeparken har vi også en asfaltbane, hvor nogle af de lidt nyere lege fra bymiljøet er repræsenteret. Så lad ungerne tage deres rulleskøjter og skateboards med, eller lån en bold i caféen til streetbasket eller -fodbold.

Asfaltbanen støder op til vores parkourpark – en stor konstruktion af beton og metalstativer, der er specielt designet til at inspirere til legende bevægelse inden for denne moderne bevægelseskunstart, hvis popularitet og udbredelse er vokset støt gennem de sidste mange år. På Gerlev har vi mange års erfaring med parkour, og da parkourparken blev bygget i 2007 var den faktisk det første anlæg i verden, som var bygget specifikt til parkour.

Parkour er ikke farligt – men det kan være farligt at bruge banen uansvarligt. Vi opfordrer derfor til at børn kun bruger banen sammen med deres engagerede voksne følgeskab. I vores højsæson underviser vores erfarne parkourinstruktører også i parkour, hvor både legesyge børn og voksne er velkomne til at deltage. Her kan I være sikre på at I er i trygge hænder, og at I får en god og sjov introduktion til parkour.

Se vores eventkalender for at finde ud af hvornår der er parkourundervisning.


Kig dig omkring i parkourparken


Asfalt- og parkourbanen

Områderne i Gerlev Legepark:

Copyright © 2015 Gerlev Idrætshøjskole. All rights reserved.